Sommeren 2009 stod i modens og kunstens tegn for Ga-Jol. Danskernes foretrukne lakridspastil indledte et samarbejde med ti anerkendte danske kunstnere og designere, som hver fik til opgave at designe en Ga-Jol-æske. I august blev en fantasifuld og farvestrålende kollektion af Designer Ga-Jol’er sendt på gaden. Essencius var med som PR bureau for at generere omtale steder, hvor Ga-Jol ellers ikke når ud. Vi lagde en klar PR-strategi med fokus på det visuelle rettet til modeportaler, bloggere og designmagasiner. I løbet af to måneder fik Designer-Ga-Jol omtale i godt 20 medier og på mere end 10 blogs.
”Via en målrettet indsats og viden om de nye sociale medier, lykkedes det Essencius at skabe stor opmærksomhed om vores Designer- kollektion på platforme, vi ellers aldrig ville nå ud på. PR-indsatsen har vist sig at være en yderst effektiv og lønsom markedsføringskanal for os. ”
Gitte Korsholm Kristoffersen, Brand Manager i TOMS.