Brandaktivering styrker relationen
mellem forbruger og brand

Essencius Blog – September 2018

Brands og budskaber er der nok af. Derimod mangler der interaktion og involvering og derfor også loyalitet og brand-love. Brandaktivering handler om at knytte en følelsesmæssig relation mellem forbruger og brand gennem mindeværdige oplevelser.

Vi har specialiseret os i brandaktivering baseret på stærke fortællinger, der giver værdi for forbruger, brand og medier. Brandejere drømmer om at score højt på brand-trust, loyalty og brand-love. Men der investeres primært i kendskab. Klassiske marketingbudskaber plastres på produkter og vælter ud i byrummet uden at have noget på hjerte.

Det er spild af penge, og vores påstand er, at du og dit brand er ude af øje og sind i det øjeblik, dit produkt bliver fem øre dyrere end konkurrentens, eller du downsizer. Derfor skal du, såfremt kendskabet til dit brand er pænt, investere dine brandmidler anderledes, så de kommer dig til gode, også på lang sigt.

Vær til stede i forbrugernes hoveder og hjerter

I stedet for at bruge alle ressourcer og energi på at trænge igennem med budskaber, du smukt kan måle i kendskabs- og awarenessmålinger – men utroligt sjældent kan relatere til salg, loyalitet og anbefalinger af dit brand mellem venner og bekendte – så overvej at gå anderledes til værks. Hvis kendskabet til dit brand allerede er pænt, så byg loyalitet og brand-love.

Vi arbejder integreret og målrettet med brandaktivering. Vi har gennem 10 år bevist, at kampagner, der rækker frem i tiden og handler om mere end brands’ WHAT og HOW, er langt mere effektive end kortsigtede, hidsige salgsfremstød, der i bedste fald får skabt lige dele salg og irritation i kundegruppen.

”Vi har altid haft en tro på, at det fysiske og det helt konkrete interaktive digitale møde mellem forbruger og brand gør en forskel. Det bliver stærkt, ægte og mindeværdigt, når fokus er på de ting, som begge parter er passionerede omkring. Det fælles WHY” fortæller Brian Orland, der er managing partner. “Når et brand gerne vil huskes og oparbejde en relation til sine forbrugere, kan brandaktivering baseret på faktorer, som brand og forbruger har til fælles, være løsningen. Det handler om at skabe en følelsesmæssig forbindelse, så du er til stede i forbrugerens hoved og hjerte. I vores integrerede aktiveringer starter vi med WHY og gør brands så interessante og relevante, at de huskes og fortjener omtale i klassiske medier, på sociale platforme og hen over middagsbordet.”

Vi har udvalgt tre eksempler på brandaktiveringer, vi har gennemført, der har fået forbrugerne til at tænke anderledes om brands og at leve sig ind brands. Faktisk har kampagnerne det til fælles, at forbrugerne deltager og er de primære forløsere af brandplatformen.

Coca-Cola ZERO SUGAR – Klatreevent

Coca-Cola ZERO SUGAR kørte tidligt i 2018 den europæiske ‘Break Free’-kampagne med skuespilleren Nicolas Coster i rollen som pensionisten, der opdager Coca-Cola ZERO SUGAR for første gang og derefter starter en række af ’firsts’. Moralen er enkel – det er aldrig for sent at prøve noget nyt.Vores opgave var at skabe en involverende brandaktivering i tråd med kampagnen. Vi udviklede et utraditionelt billboard midt i København, der gav forbrugerne smag for at prøve noget nyt, teste sine grænser og dermed få chancen for at få opfyldt et personligt ønske. Se casen her.

PANDORA Tour

Med en brand-awareness på over 90 % er PANDORA et af de mest velkendte brands i Danmark. Men smykkevirksomheden ønskede at skabe en stærkere, emotionel forbindelse mellem brand og forbrugere. Essencius fik til opgave at udvikle et unikt og vedvarende feelgood brandaktiveringsformat med fokus på oplevelser og mindeværdige øjeblikke i et urbant miljø. Se casen her.

kassecykler til Pandora cykel tour

Den Gamle Fabrik – Bærboden

Over årene har flere konkurrenter meldt deres ankomst på markedet, og loyaliteten til Den Gamle Fabrik stod for skud. For at genskabe det emotionelle bånd og øge loyaliteten og dermed cementere positionen som danskernes fortrukne marmeladebrand udviklede vi et koncept, der hylder nostalgien og historien. Dermed bragte vi Den Gamle Fabrik tilbage i danskernes bevidsthed og rundt i sommerlandet. Se casen her.

Et udendørsbillede af Den Gamle Fabriks bærbod, hvor der står to kasser med blomster og et havebord foran, mens en pige kigger ud af et åbent vindue i bærboden.

”Fælles for de tre cases er, at vi har bragt de forskellige brands tæt på forbrugere, influencers og journalister med en grundfortælling, der er både ønskbar, delbar og fortælbar. Ofte oplever vi, at de brands, vi arbejder med, typisk ikke har et kendskabsproblem, men i højere grad kæmper med loyalitets- eller trust-issues – det løser man som udgangspunkt ikke ved at skubbe produktet ud med et budskab på og råbe højt. Det holder kendskabet ved lige, men det rykker ikke noget hos forbrugeren” siger Brian Orland.

2018-09-18T10:51:05+00:00