Har dit brand lyd og bliver du hørt?

Mange kender udtrukket ’små gryder har også ører’. Det er sådan noget forældre minder hinanden om, når de ikke ønsker at børn skal høre, hvad de taler om. Hvad de fleste ikke ved er, at høresansen er vores hurtigste sans – vi hører hurtigere, end vi ser, smager, lugter eller føler.

Er du lidt en nørd, tænker du måske nu, at det ikke passer, for lysets hastighed er 299.792.458 meter i sekundet, og lydens hastighed er kun 340.29 meter i sekundet. Men det afgørende er, den tid det tager at komme fra øjet eller øret til din hjerne. Når en lydbølge, rammer dit øre, kan din hjerne genkende det på kun 0,05 sekunder. Det er ti gange hurtigere end et blink med øjet!

Bring flere sanser i spil i dit imagearbejde

Lyd er det første, vi opfanger, og derfor også smart at koble til marketingting-mikset. Ud over at høresansen er vores hurtigste sans er den også ’svær at lukke for’. Vores evne til at høre bor i reptil-hjernen, som aktiverer vores limbiske system, der står for følelser og minder og så følger aktivering af Neo Cortex, som styrer det mere rationelle, ræsonerer og skaber forestillinger. Ved at målrette mere af branding- og image-arbejdet mod lyd, bringer du så at sige dit brand helt ind i hjernens grundstamme – hurtigt. Lad os tage et kig på, hvordan sonic branding er blevet brugt af virksomheder til at forstærke brandoplevelsen.

Hvad er sonic branding?

Sonic branding går ud på at forbinde et brand med en original lydeffekt, sang eller jingle.
Lyd bruges i stigende grad som markør for brands. Sonic branding er ikke lige så kendt som visuel branding, men mindst lige så vigtig. I den digitale verden har vi kun to sanser at spille på – synet og hørelsen.

hjerte krybdyr limbiske system neo cortex

Mastercard, Amazon og Coca-Cola i digitalt lyd-mindset

I vores digitale kontekst er lyd blevet lettere at integrere. Kigger man historisk på, hvordan virksomheder har brandet sig, er det tydeligt, at lyd spiller en helt central rolle. Selvom sonic branding ikke er lige så kendt som visuel branding, er det for virksomheder og brands lige så vigtigt. Nogen vil sige det er tiltagende vigtigt.

Lyden af Coca-Cola er nøje udviklet gennem tiden, og mange kender den ikoniske lyd af en Coca-Cola, der åbner og bruser. De fleste kan synge med på Taste the feeling – det skyldes års intensivt arbejde for hele tiden at være på forkant med udviklingen af digitale og sociale medier.

Amazon er blevet rost for deres arbejde med stemmestyrede Alexa – særligt deres samarbejde med Samuel L Jackson, hvis ikoniske stemme nu lyder i millioner af hjem.
Amazon’s fokus på lyd i forbindelse med Alexa er i min optik et blændende eksempel på, hvordan teknologi, kultur og imagearbejde via PR går op i en højere enhed. Amazon trak de helt store TV-shows og nyhedsportaler til sig med nyheden om, at alle kan få Samuel L Jackson hjem i stuen via Alexa.

Mastercard er også fremme i skoene omkring sonic branding, og også her er indsatsen på lyd drevet af teknologi og digitalisering. Markedsanalyser viser, at stemmebaseret shopping vil vokse markant de kommende år – alene i USA og Storbritannien ventes et boom fra 2 milliarder dollars om året i 2018 til mindst 40 milliarder dollars årligt i 2022. Og netop i den kontekst giver det utrolig god mening, at vi kender lyden af vores credit-card.

Lyden af hverdag kan også være guld værd

I disse dage høster to elever fra DMJX, Ellen Gregersen og Morten Kristiansen, frugten af en førsteplads i en kreativ konkurrence på DMJX og halvandets år spænding. Og det handler netop om lyd og om at koble lyd til image-arbejdet. Gode gamle DSB har brugt sonic branding i årevis. Vi kender alle lyden af DSB og ved nærmest hvor vi er og hvad vi skal gøre, når vi hører lyden her.

Pfff – Tsshh. Lyden af bussen, der standser ved stoppestedet. Den minder om … lyden af en iskold Coca-Cola, der bliver åbnet! Ellen og Morten udviklede en idé, der kombinerer lyden af bussen med lyden af en Coca-Cola, der åbnes, og en helt enkel knaldrød busside og teksten: ’Den lyd når bussen stopper …”

I første omgang takkede Coca-Cola Danmark faktisk nej til at realisere ideen, men fortrød. De kunne ikke give slip på de studerendes idé om at koble bussens bremselyd til deres ikoniske lyd af en Coca-Cola, der åbner. Både Ellen og Morten og Coca-Coca Danmark var ’ofre’ for brandets mangeårige lydarbejde og netop derfor kører Ellen og Mortens Coca-Cola-bus rundt i København i disse uger.

coca-cola bus coke zero

Hvordan er lyden af dit brand. Har dit image lyd på? Og husker du at aktivere flere sanser i dit kommunikationsarbejde? Kom sving – lyd fungerer og giver os lyst til brands – helt på niveau med reptilhjernens lyst til knasende chips efter en tur i byen – eller måske relevant i disse tider – efter en aften derhjemme med ALT for meget rødvin ☺

Boost din indsigt med The Essentials nu!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev The Essentials og få flere indsigter, guides, trends og erfaringer inden for PR, content marketing og storytelling. Vi leverer dybdegående interviews med frontløbere i branchen, og gør dig endnu klogere og giver dig en forlomme på kommunikationsmarkedet.

Marketing by

Læs vilkår og betingelser her