KOMMUNIKATIONS- & PR-PRAKTIKANT HOS ESSENCIUS

Få erfaring med brand-aktivering, PR og projektledelse hos Essencius i 2019.

Har du mod på et praktikforløb, hvor du bliver en del af et team, der bærer brands som Coca-Cola, Electrolux og Eurojackpot frem mod gode resultater? Er du en ninja med ord, en virtuos dirigent på sociale medier og en haj til at sælge en god historie, så bliv praktikant hos Essencius.Hos Essencius får du erfaring med praktisk, taktisk og strategisk kommunikations- og PR-arbejde. Vores speciale er at skabe fortællinger, der er så gode, at andre gør dem til deres!

Vi søger en praktikant, der arbejder selvstændigt og tager ansvar for sine opgaver og samtidig er en af de holdkammerater, der spiller Team Essencius ekstra gode. Vi har mange deadlines og masser af energi, og sætter pris på engagement og ansvarlighed hos vores kollegaer. Du skal have interesse for storytelling, B2C-kommunikation og tekstnørderi samt have sans for, hvordan en fortælling udspiller sig på forskellige platforme – aviser, magasiner, sociale medier, hjemmesider, Augmented Reality og video.

Arbejdsopgaver:
Du arbejder typisk med to-fire kunder sammen med et team af konsulenter. Du er med til alt – fra de indledende strategiske og taktiske overvejelser til planlægning og eksekvering.

Dine primære arbejdsopgaver er:
– Tekstarbejde. Det kan være alt fra pressemeddelelser til opslag på sociale medier, videotekst til brochuremateriale
– Forberede pressekontakt og briefinger
– Udarbejde spørgerammer og tolke analysemateriale
– Redaktionel drift af SoMe-konti
– Organisere og afvikle events
– Strategisk og praktisk håndtering af influencersamarbejder.
– Basisopgaver som vedligeholdelse af medie- og KPI-rapporter, medielister mv.

Kvalifikationer:
Du er på sidste del af din bachelor eller påbegyndt din kandidat inden for dansk, retorik, journalistik, kommunikation. Og så er du dygtig til at skrive og tænke målgruppeorienteret. Du er en målrettet holdspiller, der tør sætte målet ind og du fejrer dine sejre med teamet – gerne til en god fredagsbar på kontoret.

Vi tilbyder:
– En kreativ arbejdsplads, med plads til alle der nørder med kommunikation, marketing og formidling.
– Et praktikforløb, hvor du tilknyttes to konsulenter, der er dine mentorer i perioden.
– Praktisk erfaring med kommunikation og PR og en forståelse for konsulentrollen.
– Masser af ansvar og selvstændige arbejdsopgaver.
– Søde, sjove kollegaer, frokostordning og fredagsbar.

Ansøgning:
Send en skriftlig ansøgning vedlagt relevante referencer, CV og eksempler på tekst, som du har produceret til Maria Gamarra på mg@essencius.dk. Spørgsmål sender du samme vej.

Periode:
Aftales individuelt. Praktikperioden er 3-4 mdr. og ulønnet / 37 timer ugentligt.