Marc Jacobs – Daisy 2018-02-05T09:25:18+00:00

Project Description

Marc Jacobs: My blooming Fashion Week

Udfordring

Marc Jacobs ville aktivere deres duftserie ved Copenhagen Fashion Week – både online og offline gennem sociale medier og en pop-up shop i Magasin. Vores opgave var at skabe en kobling mellem de to kommunikationskanaler, så målgruppen oplevede forbindelsen og var med til at etalere trafik.

Løsning

I samarbejde med Magasin skabte vi en udendørsaktivering bestående af to dele.
Første del skulle primært sikre en tæt kobling til Copenhagen Fashion Week. Vi opstillede to store blomsterdækkede fotovægge ved Magasins hovedindgang, så alle forbipasserende kunne tage deres egne billeder med den smukke væg som baggrund. Når de delte deres billede på Instagram med kampagnehashtagget, deltog de i en konkurrence om at vinde et Marc Jacobs fashion item.
Aktivitetens anden del var et smukt lotteri. Vi delte blomster ud på og omkring Strøget. Hver blomst var forsynet med et unikt lotterinummer, som gav dig chancen for at vinde en Marc Jacobs parfume. Lotterinummeret skulle medbringes til Marc Jacobs pop-up shop i Magasin. Aktiviteten løb over seks dage, hvor der hver dag blev udlovet en parfume. Mere end 8000 blomster blev uddelt.

Resultat

Kampagnen gav et stort reach både online og offline. Der blev taget mere end 3.000 billeder ved fotovæggene, og op til 85.000 mennesker blev eksponeret for disse billeder på Instagram, mens mere end 100.000 blev eksponeret via samarbejdet med Magasin. Offline blev der drevet massiv trafik til pop-up shoppen, og kampagnen opnåede et totalt reach på over 400.000.

grønt essencius logo

SKAL VI SNAKKE?

Har du en udfordring, vi skal hjælpe med?

Kontakt os