Projekbeskrivelse

Open To Better

Opgave

2020 satte dybe spor i os alle – på godt og ondt. Formålet med Open To Better-kampagnen (OTB) var at dele personlige oplevelser fra tiden med corona-lockdown, lære af hinanden og inspirere til en positiv forandring – være #OpenToBetter.

Nye dåser, med positive citater på emballagen, skulle aktiveres, og Coca-Cola ønskede en markant influencer- og PR-kampagne i Danmark. Vi var klar! Det var Coca-Colas første kampagne i otte måneder, og vores anbefaling var at skyde den i gang med manér på årets første dag i 2021!

Løsning

Personlige historier fra 45 influencere, en landsdækkende analyse, der afslørede danskernes mest populære corona-forsæt og et kampagnesite med eksperthjælp til at sætte ord og billeder på personlige mål og drømme, blev de tre omdrejningspunkter for kampagnen. Udover det helt centrale greb – citater fra danskerne direkte på dåserne fra Coca-Cola.

Danskernes mest populære corona-forsæt på Coca-Cola dåser
Vi udarbejdede en PR-strategi med fokus på at skabe omtale i både landsdækkende, regionale, lokale, livstilsmedier og fagmedier.

For at skabe en stærk PR-krog foretog vi en YouGov-analyse, der afslørede, hvad danskere ønskede at ændre i deres liv og hvad de ville tage med sig på den anden side af et corona-udfordret 2020.

De mest populære corona-forsæt fra analysen blev sat på dåserne, så danskerne kunne blive mindet om, hvad de ønskede at gøre anderledes i det nye år. Ved at udtrække regionale data kunne vi se, hvilke corona-forsæt, der var mest populære i de enkelte landsdele og kunne på den måde målrette vores PR-indsats regionalt og lokalt.

Influenceres personlige corona-historier
Vi udvalgte nøje 45 micro- og macro-influencere, der delte deres personlige historier og erfaringer fra tiden med corona. Det gjorde de på årets første dag. Vi tappede ind i den dag, hvor allerflest gør status på året, der gik, og sætter en retning for det nye år. Influencerne skrev deres personlige corona-forsæt direkte på dåsens blanke felt med en opfordring til alle deres følgere om selv at dele erfaringer og corona-forsæt under kampagnens hashtag.

Eksperthjælp og vision boards på kampagnesite
Vi udviklede et kampagnesite hvor alle kunne finde eksperthjælp til at arbejde konstruktivt og kreativt med at få klarhed over sine mål og drømme for 2021 – og identificere veje til at nå de mål. Vi gjorde det muligt for alle at skabe personlige vision boards for 2021.
I samarbejde med en psykolog udarbejdede vi tips og tricks til at sætte mål og nå dem og flere influencere deltog og viste deres vision boards frem.

Resultater

Essencius skabte en kampagne med stort engagement fra både influencere og danskerne generelt. Kampagnen ramte bredt geografisk og demografisk.

På influencerdelen sikrede vi en total akkumuleret brutto reach på +7 mio. 86 % af alle influencernes posts havde en højere reach end deres normale gennemsnitlige posts og 6,77 i engagement rate.

49 omtaler blev det til i danske medier, og vi sikrede vi en ROI faktor på +7. 100 % af omtalerne nævnte analysen og hele 86 % af omtalerne indeholdt produktbilleder.

Vi sikrede bred omtale i nationale dagblade, fagmedier og livsstilsmedier, og regionale- og lokale medier afslørede, at regionens mest populære corona-forsæt stod på Coca-Colas dåser og flasker, og citerede de lokale influencere, der var en del af kampagnen Open To Better.

Kommunikationsbureau Essencius

SKAL VI SNAKKE?

Har du en udfordring, inden for influencermarketing vi skal hjælpe med?

Kontakt os