Project Description

Dag-til-dag pressehåndtering og issues management for Singapore Airlines – med skyhøjt afkast

Udfordring

Singapore Airlines ønskede et nyt PR-bureau til at forstærke deres brand og position som verdens bedste flyselskab – og samtidig gøre flyselskabet til det foretrukne for rejser til Sydøstasien, Australien og New Zealand. Singapore Airlines var på udkig efter et nordisk bureau med speciale i dag-til-dag pressehåndtering.

Løsning

I en stor pitch faldt valget på Essencius pga. vores mangeårige erfaring med fly- og rejsebranchen, vores store journalistiske netværk samt vores kompetencer inden for pressehåndtering, proaktivt PR-arbejde, issues management og events i både Danmark, Norge og Sverige.

I vores retainer-samarbejde har vi udviklet en PR-strategi, der sikrer konstant positiv omtale med flyselskabets USP’er i nationale og regionale/lokale medier samt business-, fly-, livsstils- og rejsemedier. Samtidig afsøger vi kontinuerligt mulige kommunikationsmuligheder i markedet, ligesom vi monitorerer mediebilledet for potentielle issues og altid er klar med krisehåndtering.

Resultater

Vi har sikret og udbygget Singapore Airlines’ positionering som verdens bedste flyselskab gennem vores earned media-indsats – i en branche med sværere konkurrencevilkår end nogensinde før.

Det første år af samarbejdet resulterede vores PR-indsats i en stigning af antal omtaler fra 26 til 329. De efterfølgende år er det steget med yderligere 30-40 % per år. Mens Essencius har været bureau for Singapore Airlines har flyselskabet oplevet markant vækst i Norden. Der er åbnet en helt ny rute fra Singapore til Norden, og der er kommet 40 pct. flere ugentlige afgange på ruten København-Singapore.

Kommunikationsbureau Essencius logo

SKAL VI SNAKKE?

Har du en udfordring, vi skal hjælpe med?

Kontakt os