Sæt Pris På Brysterne 2018-02-05T09:23:59+00:00

Project Description

Sæt Pris På Brysterne

Udfordring

Støt Brysterne har i flere år været kendt for den lyserød sløjfe og kampagneindsatser der sætter fokus på brystkræft og indsamler penge hertil til forskning.
Støt Brysterne har gennem årene haft godt tag i en loyal målgruppe bestående af kvinder i alderen +35 år. Organisationen har længe ønsket  at udvide deres kampagner til både et yngre og et mandligt segment. Vores udfordring bestod i at udtænke en kampagnestrategi, som kunne tiltrække og favne alle tre segmenter.

Udover at udvide kampagnens målgruppe var det også vigtigt, at have en ’social first’ mentalitet for at øge muligheden for interaktion med kampagnen.

Løsning

Vi udviklede kampagnekonceptet ’Sæt Pris På Brysterne’, der tilførte kampagnen mere kant. Den overordnede idé var simpel. Vi opfordrede alle til at holde to genstande op foran sig, så de indikerede bryster, tage et billede og dele det med hashtagget: #sætprispåbrysterne. Målet var at få folk til at tænke over, hvor vigtigt det er at sætte pris på sig selv, på andre og på livet.

Vi brugte Facebook og Instagram som primære kommunikationskanaler for at sikre eksponering både til og fra influencers , tiltrække de yngre målgrupper og for at gøre det nemt at dele egne billeder og historier.

Til at kickstarte kampagnen etablerede vi samarbejder med bl.a. kendte TV-personligheder, bloggere, YouTubere og virksomheder. Her tilbød vi hjælp til at skabe flotte, sjove og tankevækkende billeder.

Resultat

Kampagnen var en succes på alle parametre.
På Facebook nåede vi ud til næsten 1 million danskere, hvoraf 45% var mænd.
Vi opnåede 6,5 millioner impressions, og mere end 289.000 mennesker engagerede sig i kampagnens opslag ved enten at like, dele eller kommentere. Det gennemsnitlige reach per post var 170.000 personer, hvoraf 68% blev opnået organisk. Hele 40.000 Facebookbrugere så 100% af kampagnens videocontent.

På Instagram uploadede over 400 brugere egne billeder med hashtagget #sætprispåbrysterne i kampagneperioden. Ved kampagnens udgang havde vi opnået mere end 62.000 likes og over 30.000 videovisninger.  Alt opnået organisk.

‘Sæt Pris På Brysterne’ blev også taget vel imod af pressen. Kampagnen førte til mere end 60 artikler i online- og printmedier til en samlet PR-værdi på godt 8.000.000 DKK.

grønt essencius logo

SKAL VI SNAKKE?

Har du en udfordring, vi skal hjælpe med?

Kontakt os